’The Smart Company 2021’ på HI

AIDC Denmark og AIM Denmark står som arrangør af tema-event på hi Tech & Industry Scandinavia i Herning den 5. – 7. oktober 2021.

Vi bygger videre på succesen fra 2019, hvor vi introducerede ‘The Smart Company’.

The Smart Company Live Theater inviterer vi gæsterne inden for i virksomheden, der benytter sig af smarte teknologier – og fokus er på automatisk identifikation og datafangst, samt ikke mindst hvad de opsamlede data kan bruges til.

Som i 2019 har vi et levende teater med forestilling 3 gange om dagen (kl. 10, 12 og 14) i de 3 dage HI-messen varer – du kan se video fra forestillingen i 2019 her.

The Smart Company er et tema-område, der udover The Smart Company Live Theater, også sætter fokus på vidensdeling i et konferenceprogram, hvor pionervirksomheder får mulighed for at inspirere og motivere med deres erfaringer med brug af RFID, sensorer, visualisering, ’digitale tvillinger’, kunstig intelligens og meget andet.

AIDC Denmark står for onsdagens konference-program, hvor en række medlemsvirksomheder (både leverandørvirksomheder og brugervirksomheder) præsenterer.

Der vil onsdag den 6. oktober 2021 være indlæg fra AIDC Denmark, Zebra Technologies, LEGO Systems, Lyngsoe Systems, Region Midtjylland og Intelligent Systems.

Læs mere og se tidspunkterne for de enkelte præsentationer på MCH’s web:

https://www.hi-industri.dk/besoeg-messen/dagsprogram/onsdag-6–oktober-2021

I behøver ikke at tilmelde jer til teater og/eller konference – I skal bare møde op (se nedenfor vedr. indgangsbillet).

I tillæg til teater og konferenceprogram, vil der være en lang række udstillere, der gerne vil fortælle mere om mulighederne.

Du kan læse meget mere på Messe Center Hernings hjemmeside.

Der er åbent alle tre dage kl. 8.30 – 16.30 – og der er gratis adgang for AIDC Denmarks gæster, hvis man selv printer en billet fra MCH’s hjemmeside (skriv til AIDC Denmark sekretariatet for invitation).

Faktaboks: Om AIDC Denmark

AIDC Denmark er det faglige netværk for alle, der ønsker networking, viden og rådgivning om automatisk identifikation og datafangst (AIDC). Læs mere på www.aidcdk.org

Kontakt vedr. HI messen:

Henrik Granau, sekretariatschef og formand for AIDC Denmark.

Tlf: +45 21 83 28 35

Mail: Henrik@Granau.net

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen